Hvis du har glemt adgangskoden til din Apple-konto

Sådan nulstiller du adgangskoden til din Apple-konto og får adgang til kontoen igen.

Den nemmeste måde at nulstille din adgangskode på er med din iPhone eller en anden godkendt Apple-enhed – en, hvor du allerede er logget ind med din Apple-konto, så Apple ved, at det er din enhed. Der skal også være indstillet en adgangskode (eller en adgangskode på Mac) på den pågældende enhed.

Hvis du ikke har en godkendt enhed, kan du nulstille din adgangskode på nettet for at få adgang til din konto igen.

Apple-id hedder nu Apple-konto. Du kan stadig logge ind med samme e-mailadresse eller telefonnummer og adgangskode.

Nulstil adgangskoden til din Apple-konto på din iPhone

  1. Gå til Indstillinger.

  2. Tryk på dit navn > Login og sikkerhed > Skift adgangskode.

    iPhone, der viser knappen Skift adgangskode i Indstillinger
  3. Følg derefter vejledningen på skærmen for at nulstille adgangskoden.

Nulstil adgangskoden til din Apple-konto på en anden godkendt enhed

Du kan også følge trinnene til iPhone på en godkendt iPad, Apple Vision Pro eller et godkendt Apple Watch.

Hvis du vil nulstille din adgangskode på din godkendte Mac, skal du vælge Apple-menuen  > Systemindstillinger > [dit navn] > Login og sikkerhed. Klik derefter på Skift adgangskode, og følg vejledningen på skærmen.

Hvis du har en ny Apple-enhed

Hvis du ikke er logget ind på din Apple-konto på en Apple-enhed, kan du vælge "Har du glemt din adgangskode, eller har du ikke en Apple-konto?" under indstilling af enheden på loginskærmen for Apple-konto.

Efter indstillingen kan du nulstille din adgangskode i Indstillinger:

  • iPhone eller iPad: Gå til Indstillinger > Apple-konto. Tryk på "Log ind manuelt", og tryk derefter på "Har du glemt din adgangskode?" og følg vejledningen på skærmen.

  • Mac: Vælg Apple-menuen  > Systemindstillinger. Klik på Log ind, og klik derefter på "Glemt adgangskode", og følg vejledningen på skærmen.

Nulstil adgangskoden til din Apple-konto med appen Apple-support på en lånt enhed

Hvis du ikke har en Apple-enhed, men har adgang til dit godkendte telefonnummer, kan du låne en Apple-enhed af en ven eller et familiemedlem eller bruge en i en Apple Store.

  1. Åbn appen Apple-support på den lånte Apple-enhed. Hvis du har brug for at downloade appen Apple-support, kan du finde den i App store.

  2. Rul ned til Supportværktøjer, og tryk derefter på Nulstil adgangskode.

  3. "Hjælp en anden".

  4. Indtast e-mailadressen eller telefonnummeret til din Apple-konto.

  5. Tryk på Fortsæt, og følg vejledningen på skærmen for at nulstille din adgangskode.

Ingen af de oplysninger, du angiver, vil blive arkiveret på enheden.

Nulstil adgangskoden til din Apple-konto på nettet

Du kan også få adgang til din konto igen ved at nulstille din adgangskode på nettet. Når det er muligt, omdirigerer webbrowseren dig til en godkendt enhed i stedet.

Hvis du ikke har en godkendt enhed, kan du stadig nulstille din adgangskode på nettet – men processen tager muligvis lidt længere tid. Hvis du snart har adgang til en af dine godkendte enheder, er det muligvis hurtigere og nemmere at nulstille din adgangskode på det tidspunkt.

Nulstil din adgangskode på iforgot.apple.com

Udgivelsesdato: